Skip navigation

Produktionsprocesser

Trækning
Trækning er en ikke-spåntagende kolddeformeringsproces, hvor en stangs tværsnit reduceres ved hjælp af plastisk deformation, idet det valsede og dekaperede materiale trækkes gennem en trækform. Da trækning er en metalformningsproces, fremstår de blankstålsprodukter, der er produceret ved denne teknik, typisk deformationshærdede. Efter trækningen rettes stængerne på rettemaskiner ved at udsætte dem for flere bøjnings- og tilbagebøjningsoperationer i det elastisk-plastiske område.

Skaldrejning
Skaldrejning er en bearbejdningsproces, hvor materiale fjernes fra råmaterialet. Mens trækning kan bruges til produktion af flere forskellige tværsnit, er skaldrejede produkter altid runde stænger. Fordelen ved skaldrejning er, at overfladen på det blankstål, der er resultatet af processen, næsten er helt fri for fejl og overfladeafkulning. Både trukket og skaldrejet blankstål kan slibes og poleres for at opnå en endnu bedre overfladekvalitet og endnu større dimensionsnøjagtighed.

Varmebehandling
Til særlige kundebehov og tilstræbte applikationer kan vores blankstålsprodukter varmebehandles. I en gasatmosfære kan vi udføre blødglødning og sfærodiseret afspændingsglødning samt normalisering i et temperaturområde fra 560°C til 900°C. Ved krav om højeste styrke kan vi udføre glødning i vores anlæg for enkeltstangssejhærdning og -temperering. I disse faciliteter er vi i stand til at foretage en justering af de mekanisk-teknologiske egenskaber, som ikke kan opnås ved konventionel midler.